Ny iPhone 5 kan redde presset 3G-net

Hurtigt netværk i iPhone 5Ny iPhone 5 med 4G LTE kan være svaret på et presset 3G-net

Den nye iPhone 5 kan gå på 4G-nettet herhjemme, hvis man husker at installere en vigtig opdatering fra Apple.

Det kommer i praksis til at betyde, at det hårdt pressede 3G-net herhjemme bliver aflastet, mener en professor fra Aalborg Universitet ifølge ingeniøren.dk

Rygterne vil vide, at iPhone 5 bliver leveret med et indbygget såkaldt LTE-modem, således at brugeren kan hoppe på det lynhurtige 4G-net herhjemme.

LTE står for Long Term Evolution, og der er allerede flere udbydere i Danmark af tjenesten, heriblandt Telia.

Og når iPhone 5’s brugere kobler sig på 4G-nettet, vil det betyde, at 3G-nettet bliver aflastet, vurderer en af mændene bag LTE-teknologien, Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.

Da mobilmaster er en delt ressource, kommer det til at betyde, at de brugere, der fortsat benytter 3G, vil få lidt mere luft, hvad angår båndbredden.

Preben Mogensen fortæller, at de modeller som forskerne på AAU benytter, baserer sig på, at flere og flere brugere vil anvende 4G-nettet, og der er rigeligt med plads, også selvom alle de nye ejere af iPhone 5 vil springe på 4G-nettet.

”Dette vil betyde en reducering af båndbredden i det danske 4G-net, men som det er nu, står 4G-masterne jo stort set ubrugte hen, så de første mange år vil det ikke have den store negative indvirkning på den samlede båndbredde, ” siger Preben Mogensen.

Da den nye iPhone 5 kommer med LTE-understøttelse, vil den formentlig kunne fungere på de frekvenser, der findes i de forskellige verdensdele og ikke kun i USA, som Apple før primært har fokuseret på, når det gjaldt 4G-teknologien, mener Preben Mogensen, og han tilføjer:

”Hvis iPhone 5 kommer med 4G, så vil jeg tro, det også kan fungere ved 1,8 GHz, 2,6 GHz og snart 800 MHz, som bliver anvendt i Europa. Det er jo en telefon, som er målrettet verdensmarkedet.”

Selvom den nye iPhone 5 fungerer med LTE, mener Preben Mogensen dog ikke, at det vil have en negativ indvirkning på batteriets levetid, og han afslutter:

”En telefon med LTE vil i teorien nok bruge lidt mere strøm, men i praksis tror jeg ikke, man vil mærke forskel. Modemmet i en smartphone udgør kun en meget lille del af det samlede strømforbrug, hvor især skærmen er en strømsluger.”

Kører du på 3G-netværk, vil du altså højst sandsynligt med tiden få en bedre oplevelse på netværket, da 4G vil blive mere og mere udbredt og gør plads for de andre smartphones, der stadig anvender 3G-netværket.

Udgivet i iPhone 5 | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Ny iPhone 5 kan redde presset 3G-net

iPhone 5 rammer gaden – få alt at vide

iPhone 5 er en realitet

iPhone 5 er endelig på trapperne! Den er lettere og tyndere end før, men alligevel er det den hurtigste iPhone på markedet og også den bedste.

Apple har forbedret hver eneste detalje i forhold til forgængeren, iPhone 4S, og den nye iPhone er nu væsentlig bedre end før.

Find iPhone 5 prisUdover, at den er tyndere og lettere end før, har den en større skærm, den har bedre batterilevetid og selv kameraet er blevet forbedret. Sidst, men ikke mindst, er der som altid kælet for detaljerne.

Se her et overblik over alle de vigtigste tekniske funktioner i den nye iPhone 5:

iPhone 5’s design:
Apple’s chefdesigner, Jonathan Ive, udtaler, at Apple aldrig tidligere har lavet et produkt med denne flotte finish. Selv om skærmen er større end forgængerens, er mobilen stadig 20 % lettere.
Det nye design bygger på det såkaldte unibody-design, der er lavet i aluminium med to glasflader øverst og nederst på bagsiden.

Vha. dette design er det blevet muliggjort at gøre telefonen 20 % tyndere end forgængeren, iPhone 4S.

Skærmen:
Skærmen på den nye iPhone er af en exceptionel høj kvalitet. Farvemætheden er øget med 44 %, og med den store skærm er der noget at glæde sig til.

Størrelsen på skærmen er steget fra 3,5 til 4 tommer, dog er forstørrelsen kun sket i højden, og bredden er den samme.
Opløsningen er nu på 1.136 x 640 pixels i ren Retina-kvalitet, og det er nu muligt af se HD-film i 16:9-format.

Netværk:
Som det var forventet, understøtter iPhone 5 4G-teknologien (også kaldet LTE), og dette gør, at du kan få en hastighed, der i teorien kan komme op på 100 Mbps. Da der bruges forskellige frekvenser verden rundt, udkommer iPhone 5 i tre forskellige udgaver for at imødekomme brugernes krav.

iPhone 5 understøtter selvfølgelig også 3G, der stadig er meget udbredt.

Hurtigt netværk i iPhone 5Processor:
Den nye iPhone 5 er udstyret med en rå Apple A6-chip, der er ca. dobbelt så hurtig som den processor, der sidder i iPhone 4S.

Telefonen er derfor også næsten dobbelt så hurtig i opgaverne, den skal udføre, som fx browsing.

Batteri:
Batterilevetiden er en af de vigtigste ting ved en smartphone, og batteritiden i den nye iPhone er imponerende. Telefonen kan klare op til 8 timers tale eller browsing på både 3G- og 4G-net, og på et WiFi-net kan den klare op til 10 timer.

Super kamera i iPhone 5Kamera:
Kameraet i iPhone 5 er naturligvis også blevet forbedret, og selv om kameraet i teorien minder meget om det, der sad i iPhone 4S, (8 megapixel) er der alligevel gjort teknologiske landvindinger.

En ny funktion som ”low light mode” og en forbedring af den såkaldte HDR-funktion gør, at du får bedre farver og toner med den nye iPhone, og der vil være mindre slør ved bevægelser.

Panorama-funktion:
Kamera-appen i iPhone 5 har fået en ny funktion, der kaldes ”Panorama”, og den gør, at du kan tage panoramabilleder på helt op til 28 megapixels. Det hele fungerer således, at du selv panorerer med kameraet, mens du tager billedet, så kameraet får det hele med, og samler alle billederne i ét. Det er super smart, og rystelser eller bevægende objekter efterbehandles af softwaren.

iSight iPhone 5 kameraLyden:
For første gang har Apple indbygget tre mikrofoner i en iPhone, og de sidder i bunden, toppen og på bagsiden.
Dette sikrer en bedre støjreduktion ved telefonopkald og lydoptagelser, hvor baggrundsstøjen bliver siet fra.

De indbyggede højttalere er også blevet bedre, men det helt store nye tiltag er funktionen, der hedder ”Wideband Audio”, der er en form for HD-lyd, om man vil.

Der er ligeledes nye høretelefoner med i pakken, der kaldes Ear Pods, og i stedet for at være runde, som høretelefoner oftest er, er disse Ear Pods designet til ørets anatomi. De minder meget om dem, musikere bruger på scenen for at få ”medhør”, og der er blevet testet over 124 prototyper på over 600 forskellige mennesker for at finde frem til den optimale konstruktion.

iPhone 5 iConnectorLightning: Ny dock-connector
Som det af Apple blev lovet, er den gamle 30 pins dock-connector fortid. Nu er den blevet erstattet af en, der er mindre i størrelsen, og den bliver kaldt ”Lightning”. Den har kun 8 pins, og den er samtidig 80 % mindre end den gamle model.

Det blev nødvendigt at udvikle en ny doc-connector, da den nye iPhone 5 er tyndere end de tidligere modeller af iPhonen, og ja, den nye iPhone er pt. den tyndeste smartphone på markedet!

iOS6:
Operativsystemet hedder iOS6, og på bl.a. Apple’s hjemmeside kan man læse en udførlig guide, der hjælper dig i gang med de nye funktioner.

iPhone 5 pris og tilgængelighed
iPhone 5 rammer efter sigende Danmark en uge senere end i bl.a. USA og Canada, nemlig den 28. september 2012, og der er allerede godt gang i bestillingerne.
Alt tyder på, at iPhone 5 kommer til at koste det samme som en billig iPhone 4S. Selvfølgelig vil der være prisforskelle alt efter, om du går efter en model med 16, 32 eller 64 GB.

Ifølge Apple vil en 16 GB-model koste ca. 4.699 DKK.

Læs flere nyheder på vores site og tjek i øvrigt vores prissammenligningstjeneste, der giver dig det fulde overblik!

Udgivet i iPhone 5 | Tagget , , , , , , | Kommentarer lukket til iPhone 5 rammer gaden – få alt at vide

Hedder den nye iPhone – Apple iPhone 4N?

Kloge hoveder og hurtige internetfolk har spottet at Apple tilsyneladende har registreret et nyt domæne, som kunne være navnet på den nye iPhone, som ingen ved hvornår kommer på markedet. Mange har spået at den skulle hedde iPhone 5, men det er ikke sikkert mere.
Læs resten

Udgivet i iPhone 4 | Tagget , , | Kommentarer lukket til Hedder den nye iPhone – Apple iPhone 4N?

iPad top-10 apps

Ingen iPad uden apps! Med over 200.000 apps designet specifikt til iPad får du apps, der er skræddersyet til at gøre gavn af alle din iPads funktioner.

Se her, hvilke apps, der er mest populære lige for tiden og få et hint om, hvad der kunne være sjovt at downloade til din iPad.
Læs resten

Udgivet i iPad, iPad apps | En kommentar

iPhone gadgets og tilbehør

Som det er kendt fra andre mobiltelefoner og computere kan man få en masse tilbehør og gadgets, der kan supplere din iPhone og få den til at se endnu sejere ud eller give flere tekniske muligheder.
Læs resten

Udgivet i iPhone, iPhone 4, iPhone tilbehør | Kommentarer lukket til iPhone gadgets og tilbehør