iPhone 4S din nye bedste ven


Apple siger det meget enkelt, når de på deres website beskriver deres nyeste skud på stammen i rækken af iPhones.

Og man må sige, at Apples iPhone kun hele tiden bliver bedre og bedre.

Den nye iPhone 4S ser ved første øjekast ikke ud til at være meget anderledes end dens forgænger, iPhone 4, men når man kigger ind bag designet, vil man se, at Apple har lagt sig i selen og forbedret den højtelskede telefon og gjort den endnu bedre og lettere at bruge. Den ny dual-core A5 chip giver telefonen mere kraft. Det nye 8 MP kamera kommer med en helt ny optik, der nu også skyder 1080p HD video. Og så er der Siri, der ved hjælp af avanceret auto-intellekt kan give svar på spørgsmål og hjælpe dig med at gøre telefoni til en meget mere intuitiv oplevelse.

I denne artikel vil vi gå lidt dybere ind i oplevelsen af at bruge den ny iPhone og kort beskrive for jer, hvad nogle af de vigtigste funktioner i iPhone 4S kan gøre for dig.

Siden den første iPhone fra Apple blev lanceret i 2007, er der sket utroligt meget på smartphone-markedet. Apples seneste skud på stammen, iPhone 4S, er af flere eksperter blevet kåret til den bedste smartphone, der findes på markedet pt.

Grundfunktionerne i iPhone 4S er som sædvanlig enkle at betjene, så ejere af tidlige udgaver af iPhonen kan nemt opgradere, uden det skulle volde tekniske problemer.

En af iPhone 4S’ store forcer er designet, der ikke levner meget tilbage at ønske. Kombinationen af glas og stål i en flot finish er svær at slå og en fryd for øjet.

iMessage er en af de mange funktioner i iPhone 4S, og den giver brugeren mulighed for at sende beskeder, der ligner sms, fra ens iPad eller iPhone til andre, der benytter det samme system.

En af de smarte funktioner i iMessage er, at beskedtråden løbende opdateres på alle dine enheder, så man skiftevis kan skrive på iPad eller iPhone.

En anden funktion, som man ikke kun finder på iPhone 4S, men på alle enheder, der kører iOS 5-systemet, er iCloud, der giver dig mulighed for dele noter, påmindelser osv. mellem alle dine enheder.

Har du også en iPad, er det en meget praktisk funktion, hvor du fx også kan overføre billeder vha. FotoStream.

iCloud-funktionen kræver ikke en masse teknisk opsætning, den skal blot aktiveres.

I iPhone 4S finder du et kamera, der er langt bedre end i forgængeren. I stedet for 5 MP får du 8 MP, så der for alvor er lagt i ovnen til knivskarpe fotos.

Sammenligner man fotos, der er taget med iPhone 4 med fotos fra iPhone 4S, vil man se en tydelig forskel.

Du kan også optage HD-video med det indbyggede kamera og redigere filmene, du optager med et indbygget videoredigeringsprogram.

Med iPhone 4S og iOS 5 er man mindre afhængig af en computer end tidligere. Opstarten kan nu foregå uden computer, og opdateringerne til styresystemet kommer direkte til iPhonen.

Talefunktionen Siri er ligeledes et nyt tiltag, der gør, at du via din stemme kan få telefonen til at hjælpe dig med at foretage ting. Siri er altså en slags ”talende hjælper”, der gør, at du ikke behøver anvende de taster, du normalt benytter, når du fx vil indstille din alarm. Vil du vækkes kl. 3.30, siger du blot til Siri: ”Set my alarmclock for 3.30 today.”

Du kan også anvende Siri på andre sjove måder. Du kan fx spørge den: ”Tell me a joke”, hvorefter den svarer: ”Will you merry me?”

Den nye dual-core A5 chip giver fornyet styrke til iPhone 4S. Chippen leverer op til to gange så meget kraft og syv gange så hurtig grafik.

Læs mere om de fede features i iPhone 4S. I menuen herunder finder du en mere grundig gennemgang af emnerne!